Vores autocamper er en Hymer Tramp S685
Den er købt hos Autocamp.dk
Vores første autocamper – Euramobil Profila
Her er begyndelsen
Billeder fra vores ture
Nordkap 2023
Søndag den 18. Juni
Fra: Strøby Egede
Til: Askersund
Km.: 555
Vejr: Regn – senere opklaring og sol
Askersund Havn var en fin og dyr lille havn. Valgte satelitpladsen til halv pris. Var dog elendig. Kunne først betale kl 11 næste formiddag, men der var vi kørt. Ellers fin tur i Sverige.
Mandag, den 19. Juni
Fra: Askersund
Til: Svartvik
Km.: 488
Vejr: Noget Regn men senere opklaring 21 gr.
Vi fandt en udmærket stille plads ud til fjorden med noget specielle tilkørselsforhold.
Tirsdag den 20. Juni
Fra: Svartvik
Til: Jævre Sødra Km.: 468
Vejr: Sol op til 30 gr.
På vejen videre stopper ved et godt udsigtssted ved Den Høje Kyst – Svensk verdensarv.
Vi overnatter på autocamperpladsen Jävre Södra, som er en meget fin plads med kunstgræs ved siden og lige ud til vandet. Indkøb og tank lige ved og der var fine tømmefaciliteter.
Onsdag den 21. Juni
Fra: Jævre sødra
Til: Kittilan i Finland b
Km.: 480
Vejr: Først sol og op til 27gr. Noget regn det sidste stykke mod Kittilæn
Fra Jævre via Happaranda til Rovaniemi. Var i Julemandens landsby på polarcirklen – næsten. Men vi passerede den lidt senere.
Kittilæn camping var ikke det vilde. Vi så en del rener på vejen. I morgen skal vi gennem Finmarken og Lapland.
Torsdag den 22. Juni
Fra: Kittilæn, Finland
Til: Alta – Alta River Camping i Norge
Km.: 345
Vejr: Sol til letskyet svag vind. 15 gr. oppe og 22 gr. nede ved Alta.
Spændende og flot tur gennem Lapland og Finmarken. 40 km. på grusvej.
Stopper ved en lille landhandel/cafeteria midt ude i Lapland. Her køber vi tre små mørbrad af rensdyr og 4 l. ADblue til bilen! Virkelig flot natur og meget smuk nedkørsel til Alta. Dyb kløft med elv i bunden.
Fredag den 23. Juni
Fra: Alta
Til: Nordkap og derefter Hammerfest
Km.: 484
Vejr: Høj sol og temp. mellem 24 og 13 gr. afhængig af højde
Smuk tur til Nordkap.
Det blev den helt store oplevelse – målet for vores tur. Strålende vejr og kjempe udsigt. Fin plads i Hammerfest, men ingen Sct. Hans fest. Men vi fejrede aftenen med grillet mørbrad af rensdyr. Det smagte simpelthen vidunderligt, mørt og lækkert som den bedste tournedos.
Klokken 21 står solen stadig højt på himlen. Vi gik først i seng kl. 24, da vi havde set midnatssolen.
Lørdag, den 24.Juni
Fra: Hammerfest
Til: Birtavarre på højde med Tromsø
Km.: 375
Vejr: 13 – 22 gr. Sol til overskyet til aften.
Beskrivelse:
Tågen lettede i Hammerfest og det var fint vejr det meste af turen. Blev overskyet til aften. Holdt på vejen ved et overvældende udsigtspunkt. Lille billig campingplads ved foden af et bjerg i Bitavarre
Søndag den 25. Juni
Fra: Birtavarre
Til : Storjord i Tysfjord
Km.: 341
Vejr: Regn fra morgenstunden koldt. Senere opholdsvejr og lunere og sidst sol og midnatssol.
Kom forbi Sam-shop på vejen og købte to renskind som er blevet til sædeovertræk i bobilen. Sejler med el-drevet færge. Vi besøger vores naboer, som har en hytte her oppe. Et rigtigt godt sted. Trangt med plads til bobilen ved hytten. Men får anvist en fin plads helt nede ved fjorden. Man kan ikke komme længere ud. I morgen skal vi på tur med dem og ud at fiske fra Jarles båd.
Mandag den 26. Juni
Fra:
Til:
Km.: 0
Vejr: flot sommervejr op til 23 grader.
Stadig hos naboerne Merete og Jarle Udflugt til spændende steder i omegnen. Rart med vores helt private guide.
Fisketur på fjorden. Fanget 15 kg. sej og torsk. Filetering til kl. 2. om natten i midnatssolen.
Utæt vandsystem – forkert placeret spændebånd. Blev klaret med en strip. Husk altid strips og Gafatape. !
Tirsdag den 27. Juni
Fra:
Til:
Km.: 0
Vejr: højsommer, sol og 25 gr.
Endnu en udflugt med Jarle til Costa del Norge. Nogle var i vandet med sneklædte bjerge i baggrunden. Herlig kolntrast. Og der var stegt torsk til aften.
Fisketur kl. 21 – 24. 30 kg. fisk inkl. en rødfisk. Stor oplevelse.
Onsdag den 28. Juni
Fra:Storjord
Til: Lofoten Løningen
Km.: 35
Vejr: Overskydet køligere men opklarende – midnatssol
Til færgen til Lofoten. Tømning kassette i maskine på havnen. Mangler tømning af gråvand. Opdager at der er fuld tømning i Løningen og det viser at være på Løningen bobilcamp på holmen ved havnen. En spændende plads. Vi bliver der og tager en stille dag med lækker fiskeanretning af selvfangede fisk.
Videre på Lofoten de kommende par dage.
Torsdag, den 29. Juni
Fra: Løningen
Til: Lyngvær Bobilcamping
Km.: 357
Vejr: Lidt skyet fra morgenen, derefter sol resten af dagen.
Fra Løningen til Straume, Bø, Svolvær, Henningsvær, Lyngvær.
Fik ikke udsigten over Norskehavet på grund af havgus. Turisterne har indfundet sig påLofoten. Stort set alle “fripladser” var taget i det sydlige og tiden arbejdede imod os. Endte på Lyngvær Bobilcamping.
Fredag den 30. Juni
Fra: Lyngvær
Til: Bodø
Km.: 184
Vejr: højsommer op til 28 gr.
Turisterne har indfundet sig på Lofoten. Og det er svært at finde plads.
I dag har vi været i Bøstad Borg Tangsted Undstad Leknes Vikten Nusfjord Reine og Moskenes.
Færge fra Moskenes til Body
En masse udsigter og miljøer
Sover på rasteplads unden for Bodø på vejen til Saltstraumen. Brian kom lige på besøg ellers OK
Lørdag den 1. Juli
Fra: Bodø
Til: Jens Sørenslibekken ved Ågskadet
Km.: 154
Vejr: sommervejr sol 20-25 gr.
Fra Bodø til Saltstraumen – en imponerende tidevands malstrøm i et smalt sund. Derefter til Svartisen, som er en gletcher. Også et Imponerende syn selv på lidt afstand. Vi tog ikke båden og gåturen optil gletscheren. Gennem Glomfjorden Stopper på en lille hyggelig stellplads og nyder resten af dagen i solen inden vi går til køjs. Kører nu efter Rena og E6
Søndag den 2. Juli
Fra: Ågskadet
Til: laksforsen
Km.: 220
Vejr: Blandet vejr med byger 15 gr.
På færgen Jetvik – Kilbog Havn krydser vi polarcirklen igen.
Endnu en færge til Levang og vi er på fastlanfet. Kører derefter til Laksforsen – et flot vandfald. Spiser på restauranten – Elgkarbonader. Vi overnatter der.
Mandag den 3. Juli
Fra: Laksforsen
Til: Oppdal
Km.: 474
Vejr: gråt regn 15 gr
En masse E6-kilometer i regn og rusk. Overnatter på plads ved Oppdal. I morgen går det mod Dombås, Dovrefjeld og Beitostølen.
Tirsdag den 4. Juli
Fra: Oppdal
Til: Gjøvik
Km.: 363
Vejr: Regn halvskyet, byger til sol 8-20 gr. Beskrivelse:
Vi kører mod Beitostølen over Dovre og Dombås. Flot landskab, hvor vi kan se over til Jotunheimen. Videre over højfjeldet med et fantastisk landskab med vilde udsigter. Står på sne et sted. Og så til Beitostølen, som var en stor skuffelse. Ikke det lille højfjeldshotel/butik,som da jeg var der første gang for ca. 55 år siden. Nu var det totalt overturistet med et utal af ferielejligheder. Og det var helt umuligt at parkere bobilen. Så videre til Gjøvik, hvor vil holder for natten ved lystbådehavnen. Dejlig plads. Her er sol og 20 gr.
Onsdag den 5. Juli
Fra: Gjøvik
Til: Karlstad
Km: 363
Vejr: halvkedeligt vejr med en del regn.
En noget kringlet tur for at komme uden om Oslo. Ikke de store oplevelser under vejs udover at landskabet ændrer sig en del. Landbrug mv.
Finder en fin og hyggelig plads Hammerø uden for Karlstad ud til Vænern.
Torsdag den 6. Juli
Fra: Hammerø, Karlstad
Til: Gøta Kanal, Sjøtorp
Km.: 130
Vejr: Velslende skydække, lidt sol og en enkelt byge.
Efter en kort tur stopper vi ved Gøta Kanal. Sjøtorp. Det er en spændende by, med et helt speciel miljø omkring sluserne. Der er inderhavn på kanalsiden og yderhavn på den anden side af sluserne ud mod Vænern, caféer iskiosk og ikke mindst en fiskeforretning, hvor vi købte vores frokost – to store brød dænget til med rejer. Masser af oplevelse. Vi overnatter med udsigt til inderhavnen.
Fredag den 7. Juli
Fra: Sjøtorp
Til: Gøta Kanal Jonsboda Km.: 44
Vejr: Sol letskyet 20 gr.
Kort tur fra Sjøtorp til Gøta Kanal Jonsboda Café og Camping. Fin plads helt ud til kanalen. Stille dag, hvor vi nyder solen og ser på bådene, der passerer 5 m. fra os. 487 km. hjem. Dem kører vi i morgen.
Lørdag den 8. Juli
Fra: Gøta Kanal Jonsboda Til: Strøby Egede
Km.: 487
Vejr: Sommer og sol og varmt
Der er meget spændende og smukt ved Göta Kanalen. Den er vi ikke færdig med. Planlægger med en tur i Sydsverige en gang i fremtiden.
Ellers var turen hjem 487 km. Uden de store oplevelser.
Men turen som helhed har været en kæmpe oplevelse.
______________________________________________________
Weekendtur til Vejle, Fårup Sø Camping
4. – 6. august 2023
Søren og Michelle og børn boede i hytte og vi ved siden af i bobilen.
Givskud Zoo var en oplevelse, meget større end vi havde forestillet os. Vi kørte alle rundt i bobilen og kunne også parkere og gå rundt.
Dagen efter så vi Jelling monomenterne – Danmarks Dåbsattest – også meget større end vi havde forestillet os.
Sønderborg Fætter/kusine-træf den 22-09-2023
Træf i Glamsbjerg 22-09-2023
Autocampermessen i Fredericia den 03-11-2023
Hobro Camping Gattenborg
Als Odde og Ræbild Bakker
Årøsund lystbådehavn den 02-02-2023
Bornholm April 2024
Gøtakanal maj 2024
Mandag den 20. maj 2024
Fra: Strøby Egede
Til: Ekenæs
Km: 343
Vejr: Sol, 20 gr. Let til frisk vind
Noter: En problemfri tur på de svenske veje. Dejlig aften ved vandet. Den svenske østkyst med skærgården og udsigt til Øland. I morgen går det mod den østlige ende af Gøtakanal.
Tirsdag den. 21. Maj 2024
Fra: Ekenæs
Til: Søderkøbing
Km: 258
Vejr: Sommer med høj sol 20 gr.
Noter: Tur langs østkysten direkte mod Søderkøbing, hvor vi ankom lidt over middag til en fin camperplafs med vand og tømning. Hyggelig by med dejlig kanalfront med bl. a. Iscafe. Fik en lækker is til 185 svenske. Først på sæsonen så god plads på både kanal og kaj.
Onsdag den. 22. Maj 2024
Fra: Søderkøbing
Til: Motala
Km: 98
Vejr: Sommer med sol og op til 22 gr.
Noter:
På vejen mod Motala har vi afstikkere til kanalen. En ud ad en blind smal vej hvor vi vender på en meget enkel Stellplatz = græsmark. Og en afstikker til Bergs sluser – 7 sluser med løft/sænkning på 18,8 m. Det mest besøgte sted på kanalen. Meget turistet. For meget for os. Stor og kedelig camperplads. Kører videre til Motala, hvor kanalen fortsætter østover fra værneren. Fin camperplads. Hyggelig by omkring kanalen og sluserne. Fik rigtigt set hvordan det fungerer med sluser og broer og 5 både på en gang.
Torsdag den 23. Maj 2024
Fra: Motala
Til: Hajstorp
Km: 174
Vejr: Høj sommer 25 grader frisk vind.
Noter: Kører mod Karlsborg nord om Vættern. En afstikker på grusveje til et naturreservat. Kedelig plads i karlsborg. Videre til Forsvik, lille plads uden faciliteter
Videre forbi Jonsboda, hvor vi tidligere har været. Derfra videre gennem Toraboda til Hajstorp. En rigtig hyggelig plads lige ved kanalen med bro og sluse. Det er Gøta Kanal.
Fredag den 24. maj 2024
Fra: Hajstorp
Til: Lyrestad
Km: 20
Vejr: Regn i nat. Formiddag overskyet. Eftermiddag og aften halvskyet og noget sol.
Noter:
Kort tur fra Hajstorp til Lyrestad. Pladsen var godt og vel halv fyldt op, da vi ankom sidst på formiddagen og helt fyldt kl. 18. Vi holder lige ud til kanalen ligesom vi gjorde ved Jonsboda. Her er der dog by med indkøb mv. Flink pladsmand. Sheriffen kalder han sig.
Lørdag den 24. maj 2024
Fra: Lyrestad
Til: Sjøtorp
Km: 7,5
Vejr: Først overskyet og diset senere opklaring med sol og 23 gr.
Noter: Sjøtorp er en dejlig kanal- og havneby. Der over 50 pladser til husbiler fordelt på 4 stellpladser. Der er caféer, fiskeforretning med den velkendte rejemad, iskioske og meget andet. Dejligt miljø med både ro og aktivitet. Billederne taler for sig selv.
Søndag den 26. maj 2024
Fra: Sjøtorp
Til: Strøby Egede
Km: 523
Vejr: sommervejr med en meget lille byge ved Helsingborg.
Noter: Dejlig morgen i Sjötorp. Ville gerne blive et par dage mere. Sjötorp er nok det bedste sted på Gøta Kanal. Men vi skulle hjem søndag. 523 uproblematiske km. på de svenske og danske veje på 6,5 time.
Riverboat Jazzfestival i Silkeborg
Ringridderfest i Sønderborg den 11. – 14 juli 2024
Træf med DK-AutyoCam i Vordingborg den 26. – 27. juli 2024
Nordjylland
Onsdag den 31. Juli 2024.
Strøby Egede – Nyborg -Klintebjerg Havn
Torsdag den 1. August 2024
Klintebjerg Havn – Blokhus Salt
Fredag den 2. August 2024
Blokhus Salt. – Fredrik for nye batterier – Blokhus Strand – Slette Strand – Svinkløv Badehotel. – Struer Havn
Lørdag den 3. August 2024
Struer Havn – Venø Havn
Søndag den 4. August 2024
Vosborg – Hald Borg/Hald Slot. – Sund Sø Camp.
28. – 31. aug 2024
Kalundborg, Rørvig, Lynæs, Tisvilde og Hillerød Camping
10. – 13. oktober 2024
Nordsjælland